Igen i år afholder vi den populære venskabelige konkurrence - hvem har den flotteste Cafe Racer?
Der vil som vanligt være flotte pokaler, og ikke mindst hæder ære & berømmelse på spil.
Alle er velkomne til at møde op, og vise deres vindunder frem. Trailer projekter er velkomne, så selv om dit vidunder ikke er synet, eller måske mangler små detaljer såsom bremser eller evnen til at starte ved egen hjælp, så hold dig ikke tilbage.
Som de sidste år, er det efter principperne "Those who ride, decide". Fagfolkene, altså bikere der er kommet kørende på en motorcykel (uanset mærke, stil eller herkomst) har en stemme. Det er IKKE en konkurrence om hvem der kan slæbe flest syge mostre med til stemme urnerne :)
Tilmeld meget gerne din cykel på forhånd, ved at sende et billede samt dit navn & tlf nr til : philip@bike-shoppen.dk
Det er også ok bare at møde op på dagen, og her gælder først til mølle for at få de gode stande. Men vi vil gerne så vidt muligt have en ide om hvor mange butiks m2 vi skal reservere til dagen, så det er god Cafe Racer Biker stil at melde sin ankomst pr mail foriden.
|